Guide til brandslukkere

Her på siden har vi lavet en oversigt over brandklasser, brandslukkertyper og en guide til antal og placering af brandslukkere, så du kan let kan skabe dig et overblik over, hvilken slukker der passer til dit behov, og hvor mange der er behov for.

Leder du efter informationer om serviceeftersyn eller trykprøvning af brandslukkere, kan du finde mere information hér.

OVERSIGT OVER BRANDKLASSER

I Danmark følger vi den danske og europæiske standard DS/EN3, som bl.a. angiver krav til ydeevne og prøvningsmetoder for brandslukkere. Den beskriver 6 kategorier som brande opdeles i som vist i boksen nedenfor.  

Brandklasse E er egentlig ikke en selvstændig brandklasse, men vi regner den alligevel med af to grunde:  

  • En meget stor andel af brande er forårsaget af elektricitet  
  • Brande forårsaget af elektricitet kræver et slukningsmiddel, der ikke er elektrisk ledende. 
Brandklasse A

Brandklasse A – Brandbare faste materialer 

Træ papir, pap, tekstiler, enkelte plastmaterialer og alle glødedannende materialer. 

Brandklasse B

Brandklasse B – Brandfarlige væsker 

Benzin, olie, alkohol, glasfiber, maling og lignende. 

Brandklasse C

Brandklasse C – Brandfarlige gasser 

Propan, butan, acetylen, naturgas og lignende. 

Brandklasse D

Brandklasse D – Brandfarlige metaller 

Magnesium, natrium, aluminiumspulver, jernsulfid, titanium og lignende. 

Brandklasse E

Brandklasse E – Elektriske brande 

Brande i elektrisk udstyr (elinstallationer, udrustning etc.) 

Brandklasse F

Brandklasse F – Friture 

Madlavningsolie, fedt og friture 

OVERSIGT OVER BRANDSLUKKERTYPER

Pulverslukker

Pulverslukkere er den brandslukker, der kan slukke flest brandklasser, og er også de nemmeste at bruge for en uøvet bruger. Den er enormt effektiv og slukker f.eks. 5 gange så effektivt som vandslukkeren. Vær opmærksom på at ikke alle pulverslukkere egner sig til at slukke brandklasse D. 

Vandslukker

Vandslukkere indeholder almindeligt vand, men er 10 gange så effektiv som en spand vand, fordi du kan dirigere vandet mere effektivt og præcist.

Skumslukker

Skumslukkere er velegnede til at slukke brande i brandfarlige væsker og faste materialer som træ, pap og papir. Man skal dog være opmærksom på at ikke alle skumslukkere er lige miljøvenlige, så forhør dig hos din leverandør, hvis du er i tvivl. 

 

Vandtågeslukker

Vandtågeslukkeren indeholder destilleret vand, som forstøves i en fin vandtåge. Den er lavet til skånsomt at kunne slukke brande i elektrisk udstyr og faste materialer. Det gør den ideel at have i kontormiljøer. 

Fritureslukker

Fedt, olie og friture holder meget bedre på varme end andre materialer og væsker. Derfor er friturebrande også meget vanskeligere at slukke. De genantænder, hvis man ikke bruger det rigtige slukningsmiddel. Den eneste effektive måde at slukke friturebrande på, er ved at stoppe tilførslen af ilt i længere tidDet er lige netop det en fritureslukker kan. Slukningsmidlet er en alkalisk væske, der reagerer med væsken, og effektivt forsegler og nedkøler fedtstoffet.

Kulsyreslukker

Kulsyreslukkere slukker brande ved at absorbere ilten omkring en brand. Den egner sig rigtig godt til tankstationer og ladestationer, men bør aldrig være det eneste slukningsmiddel til stede. Kulsyreslukkere kan ikke slukke brande i faste materialer (brandklasse A). De risikerer tværtimod at sprede branden yderligere, og egner sig derfor ikke til almindelige kontormiljøer.

PLACERING AF BRANDSLUKKERE 

Der skal max være 25 m reel afstand til nærmeste brandslukker. Det betyder ikke i fugleflugtslinje. Er der f.eks. skriveborde eller andre møbler i vejen, skal afstanden skal man måle uden om møblerne. 

Brandslukkere skal være ophængt på vægge, så de er i en tilpas højde til at tage fat i dem stående. Alle brandslukkere skal have et tilhørende informationsskilt hængende over sig, som informerer om brandslukkertypen og hvilken type brand de egner sig til. Det er ofte illustreret med symbolerne, som du ser ovenfor med brandklasserne.