Crowcon IRmax

Stationær gasdetektor til alle vejrforhold

IRmax er en ultra kompakt infrarød (IR) stationær gasdetektor, der giver dig hurtig detektering af kulbrintegasser og -dampe i 0-100% LEL. Gasdetektoren er lavet til at kunne holde til alle vejrforhold, og giver dig mulighed for selv at vælge, hvordan du vil overvåge gasniveauer med dens fleksible OLED skærm.

Detektoren er Exd-godkendt og kan bruges i ATEX zoner 1 og 2. Med en IS (intrinsically safe) barriere kan IRmax bruges i zone 21 og 22, så længe temperaturer ikke overstiger 40 °C.

Holder til alle vejrforhold

IRmax gasdetektor er enormt pålidelig og er lavet til at kunne holde til varme, våde, kolde og saltvandsmiljøer, og gør den ideelt til offshore gasovervågning. Den kommer i en 316 rustfri stålkapsling, som holder til selv de hårdeste vejrforhold sammenlignet med andre IR-detektorer.

Gasdetektoren benytter sig ikke af et varmeelement til forebyggelse af kondens som andre gasdetektorer gør det, men har i stedet Crowcon’s fugt- og støvafvisende belægning, “STAY CLIR” på de optiske komponenter. Belægningen forhindrer fuldstændigt fejl som skyldes kondensdannelse.

Enormt energibesparende

Valget om at udelade et varmeelement betyder også at gasdetektoren bruger utrolig lidt strøm: 1 W/t. Det er 75-90% lavere strømforbrug end hvad konventionelle IR-gasdetektorer har.

IRmax har et kompakt diffusionsgaskammer, der i kombination med en effektiv vejrbestandig hætte, giver lynhurtig reaktionshastighed. Den vejrbestandige hætte er designet ved hjælp af flowmodelleringssoftware for at gøre gasning og kalibrering mulig på afstand uden behov for et særligt kalibreringsdæksel.

Muligheder med IRmax

Du kan selv vælge hvordan du vil bruge detektoren med:

  • Display på detektoren
  • Display tilsluttet med op til 30 m kabel
  • Kalibrering med et håndholdt I.S. værktøj
  • Med HART kommunikator (lokal eller over 4-20A signal)

IR-skærmen gør det muligt at overvåge aflæsninger på IRmax både direkte på detektoren eller langtfra. En IR-skærm kan monteres direkte på IRmax eller alternativt kan IRmax leveres med et iboende sikkert (IS) barrieremodul tilsluttet.  Så kan IR-skærmen forbindes til IS-barrieremodulet via en midlertidig eller permanent kabling.

IRmax er kompatibel med ethvert 4-20mA styresystem, og kan også installeres i et RS485 Modbus adressérbart netværk.

IRmax gasdetektor
IRmax Gasdetektor monteret
Remote-display
IRmax med display

Scroll to Top