AMGADS III
Gasdetektor til køretøjer
AMGADS III (Amerex Mobile Gas Detection System - 3. Generation) er et gasovervågningssystem designet til at blive brugt på enhver form for køretøj. Detektoren kan installeres af køretøjsfabrikanten eller eftermonteres. Dens avancerede teknologi kan registrere:
- Komprimeret naturgas (CNG)
- Flydende naturgas (LNG)
- Propan (LPG)
- Brint (H) og andre kulbrinter
Amerex Two Zone Gas Detection System
AMGaDS III kan tilsluttes to sensorer, der overvåger bortledte gasser og gaskoncentrationsniveauer. Ved detektering advarer AMGADS dig effektivt om potentielle farer med både visuelle og akustiske alarmer. Systemet alarmerer på 2 niveauer: Ved 20% LFL og 50% LFL af gaskoncentrationen.
Den er udstyret med testknapper, så du har fuld kontrol og overblik over dens funktioner.
Derudover fås AMGaDS III med et valgfrit internt relæ til automatisk styring af hjælpedele som f.eks. motorstop, brændstofventilafbrydelse og hjælpealarm.
Sensorteknologi
Sensoren er hjertet i ethvert gasdetekteringssystem. Sensoren, der bruges i AMGaDS III, er 100% funktionstestet før den sendes til kunden. Det sikrer dig konsistens og pålidelighed. Amerex’s sensorer er resistente overfor de mest giftige kemikalier, der normalt kan reducere andre sensorers levetid under miljømæssig eksponering.
