+45 70 111 333

Mange trykprøvninger på slangevinder er ulovlige

Vi har gennem de seneste år lagt mærke til, at mange virksomheder får lavet deres trykprøvninger på slangevinder ulovligt. Det skyldes nok, at der i mange år har været forskellige fortolkninger af lovgivningen på området, men i 2015 gjorde Sikkerhedsstyrelsen op med misfortolkninger med et brev til hele sikkerhedsbranchen. I brevet skrev de:
 
”Sikkerhedsstyrelsen vil derfor indskærpe overfor SikkerhedsBranchen, at de certificerede servicevirksomheder i branchen, som ikke har autorisation som vvs-installatør, fremover ikke udfører de periodiske trykprøvninger af slangevinder til brandbekæmpelse, der skal foretages hvert 5. år.

Virksomhederne er forpligtede til at sørge for, at der tilkaldes en autoriseret vvs-installatørvirksomhed eller en virksomhed med autorisation til at udføre vand- og afløbsinstallationer i både boliger og industri, der skal udføre dette arbejde.

En virksomhed, der udfører autorisationskrævende arbejder, uden at have autorisation til at udføre arbejdet, kan efter autorisationsloven straffes med bøde”

 
Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse specificerer altså tydeligt, at den virksomhed, du betror arbejdet med at udføre serviceeftersyn af dine slangeskabe skal være VVS-autoriseret og dermed have et VFUL-nummer hos Sikkerhedsstyrelsen.

Hér kan du tjekke, om din leverandør har den påkrævede autorisation.

Vores VFUL-nummer er 13387.

Markant flere hjertestartere er på gaden, men kan de redde liv?

Ca. 1000 hjertestopstilfælde om året kan reddes med hjertestartere

Antallet af hjertestop uden for hospitalet har gennem flere år ligget på omkring 3.500 tilfælde om året, og ca. en tredjedel af dem sker i det offentlige rum. Der er gennem de seneste 10 år kommet mange flere hjertestartere på gaderne, men mange af dem bliver slet ikke vedligeholdt.



Mange hjertestartere virker måske slet ikke

Hvad mange ikke er klar over er, at en hjertestarter faktisk kræver vedligeholdelse for at virke, og ikke alle udbydere af hjertestartere, tilbyder den service. Nogle udbydere gør ikke opmærksom på nødvendigheden af det, og overlader dermed ansvaret for vedligehold til ejeren. Dertil kommer, at mange private og mindre foreninger vælger at gå sammen om at købe den livreddende maskine uden at udpege en ansvarlig person for den - hvilket øger risikoen for, at hjertestarteren ikke bliver vedligeholdt yderligere.



Hvordan skal hjertestarteren vedligeholdes?

Vedligehold indebærer udskiftning af batteriet hvert 3. - 5. år alt efter hvilken producent, der er tale om, og de elektroniske stødpuder skal udskiftes ca. hvert 2. år. Bliver batteriet ikke skiftet, er risikoen meget enkelt den, at hjertestarteren ikke virker, når den skal bruges. Stødpuderne er de klæbende puder, som skal placeres på brystet, hvor hjertestarteren skal afgive stød. Bliver de ikke skiftet jævnligt, vil de med tiden miste deres klæbekraft, og dermed ikke sidde fast på huden.

Hvert eneste minut tæller under et hjertestop (se faktaboksen), og skal din hjertestarter være til nogen gavn, er det vigtigt at sørge for, at den får den rigtige service.
 
Mangler du fast eftersyn og vedligehold af din hjertestarter, kan vi hjælpe dig.  Læs om vores service på hjertestartere her.

Hvad er et Hjertestop?


”Ved et hjertestop pumper hjertet ikke mere blodet rundt i kroppen. Det betyder, at kroppens organer ikke får ilt og begynder at tage skade.

De fleste personer vil få varige skader eller dø, hvis ikke de får hjælp inden for ca. 10 minutter. Efter 4-6 minutter begynder hjernen at dø. For hvert minut, der går, uden basal førstehjælp, reduceres chancen for at overleve med 7-10 procent. Går der 10 minutter, inden hjælpen kommer frem, overlever kun ganske få.

Omvendt stiger chancen for at overleve et hjertestop ca. tre gange, hvis nogen i nærheden kan yde førstehjælp, indtil ambulancen med det nødvendige genoplivningsudstyr når frem. Tiden er altså knap ved et hjertestop og risikoen for at dø er høj, hvis ikke hjælpen sættes i gang inden for cirka ti minutter. ”

-Hjerteforeningen.dk


Når panikken breder sig


Forskning i evakuering under nødsituationer viser, at vi ikke følger sikkerhedsforanstaltninger, som man tidligere har troet. Derfor sætter vi fokus på vores adfærdsmønstre, og på hvad du kan gøre for at sikre at medarbejdere og besøgende i din virksomhed reagerer hensigtsmæssigt i en nødsituation.


Den kontante sandhed om flugtvejsskilte

Når tiden og knap, og det gælder liv eller død, er der ikke tid til at overveje sine muligheder. Vi reagerer derfor ofte mere på instinkt og efter vane - især hvis vi ikke bliver ledt på rette vej effektivt.

Forskning udført af matematikeren Ed Galea i samarbejde med adfærdsforskere og psykologer, har blandt andet vist, at vi har en tendens til at gå til venstre, hvis vi er venstrehåndede, og til højre hvis vi er højrehåndede. Et andet adfærdsmønster, der kan være uhensigtsmæssigt er, at vi ofte søger samme vej ud, som vi kom ind.

Undersøgelser viser faktisk, at det kun er 38 % af mennesker, der går direkte mod en nødudgang i en nødsituation, som overhovedet ser skiltningen. Til gengæld er der 98 % af dem, der ser skiltningen, der vælger at følge instruktionen.

Det demonstrerer, hvor effektiv skiltning kan være, men også hvor vigtigt det er, at man ser dem klart og tydeligt.

 

Hvad kan du så gøre?


Heldigvis er der tiltag, som du kan lave for at sikre, at medarbejdere og besøgende har lettere ved at følge en flugtvej.

 
  1. Lysende flugtvejsskilte. Lysende flugtvejsskilte gør dine flugtveje mere tydelige og øger chancen for at skiltet bliver set. I nødsituationer er der stor risiko for at strømforsyningen afbrydes, og har man ikke meget dagslys i lokaler og gange, eller er det en sen eftermiddag i vintermånederne, kan det blive for mørkt til, at man kan se de almindelige skilte. Derfor kan det være altafgørende, at der er belysning i dine skilte, så medarbejdere eller gæster i bygningen kan finde flugtvejen hurtigt. De lysende skilte har nemlig et batteri, der automatisk aktiveres og lyser i minimum 30 minutter, når strømmen svigter.


Vær opmærksom på, at der nogle steder er krav om, at der skal være belysning i dine flugtvejsskilte. Har du for eksempel lokaler, der kan rumme 50 mennesker eller flere, er der krav om, at du skal have belysning i dine skilte.  



 
  1. Varslingsanlæg. Et varslingsanlæg, der instruerer dine medarbejdere virker altid mere overbevisende end en simpel alarmklokke. Varslingsanlæg fås både som et selvstændigt system og i kombination med et automatisk brandalarmeringssystem eller brandslukningsanlæg. Fordelen ved at have et varslingssystem i kombination med et automatisk system er, at den automatisk går i gang, når der detekteres en brand. Det selvstændige varslingsanlæg skal derimod startes manuelt, ved tryk på en knap.

 
 
  1. Evakueringsøvelse. På mange arbejdspladser har medarbejdere aldrig prøvet at bruge en flugtvej. Overlevende fra nødsituationer forklarer, at det i situationen rejser tvivl, om det overhovedet er muligt at bruge flugtvejen, og de overvejer, om det tager for lang tid at nå ud gennem den. Derfor kan en evakueringsøvelse og grundig uddannelse af medarbejderne øge trygheden omkring brugen af en flugtvej.


Pixi-bog om trykprøvninger

Vi oplever, at nogle kunder undrer sig over, at deres udstyr skal trykprøves, og da det i praksis sker ved en ombytning på stedet, kan det være lidt svært at se, hvad der reelt er gået forud.

Alle disse arbejdsoperationer har vi nu samlet i en lille Pixi-bog, som med gode tegninger og korte tekster forklarer hele forløbet.

På den måde sikrer vi dig, at dit udstyr er både forsvarligt – og lovligt!

Hent Pixi-bogen
hér, eller bestil nogle eksemplarer på
70 111 333 eller
mail@danskbrandteknik.dk

..... altså din ildslukker.

- "Selvfølgelig!" - siger vi.

Men det er ikke så selvfølgeligt endda.
Derfor har alle de brandslukkere, som Dansk Brandteknik leverer været igennem en speciel lækagetest, netop for at du aldrig skal opleve, at din slukker ikke virker ..... den dag branden er virkelighed.

Ny øget brandrisiko

Tidligere på året fik VOLVO i Göteborg en alvorlig brand og lokalerne blev totalødelagt.
Branden startede i et litiumbatteri, der testedes i batterilaboratoriet.
En person forsøgte uden held at slukke mens resten blev evakueret.
Brande i litiumbatterier er meget vanskelige at slukke, fordi de udvikler ilt under forbrændingen, dvs. at de faktisk nærer deres egen brand.
Med den massive udbredelse af netop litiumbatterier, er det en ny brandrisiko, vi alle er nødt til at have fokus på i fremtiden.


25.11.2017


Endnu en voldsomt kostbar brand - 500 millioner i tabt værdi

Forleden skrev vi på LinkedIn om en brand hos Billerud Korsnäs i Sverige, som kostede virksomheden et tab på 600 millioner kroner i børsværdi.

Nu er der endnu et eksempel (som vi naturligvis også har lagt på LinkedIn).

Cloetta kom med en børsmeddelelse for et par uger siden, hvor de fortalte, at en brand på en af deres fabrikker havde kostet mere end 30 millioner (OBS! ..... det er EFTER at forsikringen er udbetalt, så det er direkte ud af bundlinien).

Børsværdien faldt med 500 millioner kroner, da det blev offentliggjort.

Direktøren forventer, at produktionen kan være tilbage på niveau engang i andet kvartal 2018.

Der er heldigvis travlt i dansk erhvervsliv, så INGEN kan tåle at ligge stille i 6 måneder eller mere.

PS: Læs også den skræmmende artikel om ABB's undersøgelse nedenfor.

 

Nyttige dokumenter

Profilbrochure (3.3 Mb)
Sådan kommer du videre med din brandsikring (hoteller m.m.) (0.4 Mb)
Artikel, ABB's undersøgelse af omkostningerne ved brand (0.9 Mb)
”Den eneste ene på kontoret” - om miljørigtig brandbeskyttelse af kontorer (4.4 Mb)
”Sådan ligger landet” - analyse af danske virksomheders brandsikring af it-udstyr og kontorer (1.1 Mb)
Pixi om trykprøvning (2.1 Mb)
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer, at vi bruger cookies.
Dansk Brandteknik | Rosenkæret 31 | 2860 Søborg | Tlf.: 70 111 333 | mail@danskbrandteknik.dk